_

Billig Frisør Aalborg

_

Klassisk frisørsalon i Aalborg midtby. Vi fokuserer på kvalitet, professionalisme samt fantastisk service til lave priser, hos os er kunden i centrum. Hos os bliver der altid kælet for detaljer som kommmer kunden til gode.Hos os er der en hyggelig atmosfære, som gør dig godt tilpas, og du føler dig velkommen, alt imens vi servicere dig med dine ønsker.

HOS OS TILBYDES FØLGENDE BEHANDLINGER:
KLIK HERUNDER PÅ DEN BEHANDLING DU ØNSKER:

DAMEKLIP
PERMANENT
HÅRFARVIVNG
BALAYAGE
OMBRE
SOMBRE
HAIR EXTENSIONS
VIPPER
BRYN
REFLEKSER
LYSE STRIBER

TIDSBESTILLING KLIK HERUNDER

BESTILLE TID - SPØRGSMÅL : SKRIV HER.

Yngre dame får sat hår ved frisør

Lidt Frisør Historie

Verdens længste arbejdskonflikt begynder den 28 januar 1927, alle frisører bliver opsagt af deres frisørmestre, det vil sige at deres overenskomst bliver opsagt, der udsendes et lockout varsel med virkning fra den 16 maj. Mestrerene kræver en lønnedgang på 12 procent for kvinderne og 8 procent for mændene, og for at det ikke skal være løgn kræver de at pauserne skal halveres, samt at mestrene må bruge uorganiseret arbejdskraft, der ud over vil de også skånes for at give tillæg på helligdage. På daværende tidspunkt har frisørerne ligeløn og det vil de blive ved med at have, da de finder denne beslutning fra svedende helt uacceptable.
De lockoutede frisører vil under ingen omstændigheder gå ned i løn, og lockouten bryder ud, man regner ikke med at den vil varer længe, med det kommer ikke til at holde. Det var lige op til Pinse lørdag, og vi håbede på at det ville blive svært på svendene at klare den dag uden alle deres frisører, men de klarede sig delvist ved at hente forstærkning fra provinsen.
Da konflikten har varet i et par måneder, beslutter forbundsledelsen at oprette kampstuer. Der oprettes først en på Integade og derefter en på Falkoneralle. Kampstuerene fungerer i starten, efter et princip, som går ud på at, når alle udgifter er betalt, deles der ligeligt mellem frisørerne.
Det system ændres i 1930, det nye system kaldes ” frisør forbudnes blad ” det nye system fungerer således, de flittige svende tjener mere end de frisører som tager det stille og roligt.

De opsagte frisører opretter derpå nogle kampstuer, som senere bliver opkaldt Figaro- saloner. De fyrede frisører tager nu saksen i egen hånd, og begynder at klippe kunder på egen hånd, da de jo kun behøver er saks og et lokale for at klippe folket. Metoden benyttes både i Provinsen og København, hvis der opstår arbejdskonflikter, det vi sige at hvis svendene bliver lockoutet oprettes der straks kampstuer ” frisørsaloner” der tager kampen op mod mestrenes saloner.
Derved tjener frisørerne stadig penge, og ikke mindst, de laver konkurrence mod de mestre som har lockoutet dem. Det erindres at det var ”et slag på kinden på mestrerene” de kunne på den måde ikke straffe frisørerne ved at lockoute dem fra deres frisørsaloner.
Der var dog en bagside ved dette og det var at der var mange af de frisører der var med på kampstuerene som selv blev frisør mestrer, hurtigt glemte hvad det var de selv havde kæmpet for og som man siger, gik over på den anden side, lidt ligesom en god kollega, der bliver forfremmet til værkfører, og glemmer hvor vedkommet kom fra.
En frisør erindrer, at der også var en økonomisk fordel, ved at arbejde i kampstuerne, det var en ganske almindelig dag, hvor en frisør ud af vinduet får øje på en kollega som står udenfor, han invitere hende og de får en snak om hendes mester, hun fortæller at hun tjener 110 kr. på en uge. Derud over finder de ud af at hun arbejder 3 timer mere, end dem der arbejder på kampstuerne. Hun beslutter sig for at sige hende job op og vil starte på kampstuen, og for at det ikke skal være løgn, vil hun også tjene imellem 170 til 200 kr.pr. uge, så man kan sige at det var en vind, vind situation for hende.
Navnet Figaro oprettes. Frisørernes kampstuer havde et stort problem, problemet var at de havde svært ved at leje lokaler, hvor de kunne klippe folket. Grunden til dette var at udlejeren ville bevare et godt ry ved laugsmestrene, og navnet kampstuer lød ikke så godt i deres øre. Men udlejeren havde jo også set hvor gode de var at udleje til, så de ville jo gerne udleje til dem hvis de kunne finde et bedre navn til kampstuerene. Løsningen på problemet bliver navnet Figaro, navnet er taget fra Rossinis opera Barberen i Sevilla. Under det nye navn Figaro, bliver den magtfulde H.M Christensen fra frisørforbundet, leder af alle Figaro salonerne. Dette medfører en stor utilfredshed blandt frisørerne. H.M Christensen blev valgt i et 15 mands udvalg til at lede kampen for frisørerne, men det gjorde at han forandrede sig til en egoist, og han begyndt et behandle frisørerne som det passede ham.
H.M Christensen er både leder for fagforeningen og Figaro, hvilket bevirker at han kan diktere frisørernes løn og arbejdsvilkår, det bevirker at frisørerne bliver trætte af ham og vil starte en ny fagforening, men det lykkedes ikke.
De særprægede forhold som der er ved frisørerne i København er noget som De Samvirkende Fagforbund ikke vil blive med til at acceptere, det bevirker at de efter 2 verdenskrig tager fat på at løse den 18 års lange konflikt. De forlanger at Figaro adskilles fra frisørforbundet, hvis ikke det sker vil De Samvirkende Fagforbund ikke yde bistand til Frisørforbundets medlemmer. Kravet bliver afvist af Frisørforbundets hovedbestyrelse.
Overenskomstsforslaget fra De Samvirkende Fagforbund er ikke det bedste forslag, så det kan der være en god grund til at afvise. Forslaget lyder på følgende måde, ligelønnen vil blive sløjfet, ”det var jo en af grundende til at frisørerne oprettede kampstuerne” der ud over forlangte de også at alle skulle arbejde 1 time mere om ugen. Forslaget bliver nedstemt, hvilket bevirker at frisørerne bliver smidt ud af De Samvirkende Fagforbund.
De næste 20 år er Frisørforbundet uden en Landsorganisation, hvilket ikke er så godt for Frisørforbundet, og hele fagbevægelsen. Efter alt den tumult bliver der oprettet en ny fagforening som kom til at hedde ” Frisørernes fagforening” I 1946 vedtager frisørerne, en mæglings aftale som er fremsat af to Svenskere, svendeformand C.G Engström og mesterformand C.A Brinck, men den afvises af Mestrene.
Efter 34 års konflikt ”1961” lykkedes der endelig at få en aftale ” overenskomst” på plads, altalen lyder på at ligelønnen bevares og man skal afvikle Figaro. At lukke Figaro ned er ikke det store problem for frisørforbundet, da det ikke er så god en forretning mere. De Samvirkende Fagforbund optager i 1967 igen frisørerne, De Samvirkende Fagforbund har mellemtiden skiftet navn til LO.

TILDBESTILLING KLIK HERUNDER